Kontakt os

Har du spørgsmål eller andet er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder som regel klar ved telefonen og kan afklare dine spørgsmål hurtigst muligt. Vi bestræber os at besvarer alle henvendelse via mail indenfor 1-2 hverdage.ByMAIN Silkeborg showroom

Du er meget velkommen til at besøge vores showroom i Silkeborg eller København.

ByMAIN Silkeborg: 
Lørdag: 10.00 – 13.00
Besøg os uden for åbningstid? Ring og book tid:
Tlf.:  50 28 28 29

Adresse:
Funder Dalgårdsvej 22
8600 Silkeborg


ByMAIN København:
Tlf. 40 90 20 70
Ubemandet showroom ÅBEN 8-20 Læs mere HER
Besøg os på:
Rosendal 2
2860 Søborg

 

 

Find den forventede leveringsUGE

Indtast dit ordre nr. samt registeret telefon nr. via nedenstående felter. Tryk “Søg” og den forventede leveringsuge vil blive vist. Bemærk det er kun “design selv” bestillinger, der har aktiv status som: “Sendt til værkstedet” der kan slås op.

FAQ

Hvor tykke er plankebordene?

De er ca. 34-38mm alt efter hvor meget høvlen er nødsaget til at tage af plankerne. Ønsker man 50mm tyk kan dette også laves i en 2+2 med renskåret med listekant under.


Hvor højt er bordet?

Plankebord Der er 69cm til underkant uden brug af stilleskruer. Ved brug af stilleskruer er det ca. 70cm til underkant. Plankernes tykkelse er som standard ca. 34-38mm.

Total højde som standard: ca. 72,6 / 73,6 Bemærk: Vi kan sagtens lave benene i specialhøjde så de passer lige nøjagtig dit behov.

Sildebensbord Der er 69cm til underkant uden brug af stilleskruer. Ved brug af stilleskruer er det ca. 70cm til underkant. Pladens tykkelse er 40mm massive egetræsstave oven på 22mm vinkelskåret plade = 62mm. Total højde som standard: ca. 75,2 / 76,2 Bemærk: Vi kan sagtens lave benene i specialhøjde, således de passer nøjagtig til dit behov.


Hvor mange kan sidde omkring et rundt bord?

For at finde ud af hvor stort et RUNDT bord du har brug, kan vi benytte følgende formel for udregning: Ønsket plads for hver gæst x antal ønskede pladser / pi(3,14) = Bordets optimal diameter F.eks: 65cm x 8 pladser / 3,14 = Ø165cm

Det er også muligt at udregne hvor meget plads en gæst har ved et givent bord Ø: Bordets diameter(Ø) / antal ønskede sidde pladser x 3,14 = Antal cm til hver gæst F.eks: Ø160 bord / 8 pladser x 3,14 = 62,8 cm per kuvert


Hvor er bordbenene placeret?

Bordbenene kan sidde i to positioner. Bordet er som standard født med disse (I visse tilfælde kan den inderste position være blændet af, hvis bordet er med tillægsplader)

Bordlængde fra 80-139 cm – Ben placering: ca. 10,5 cm / 25,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)
Bordlængde fra 140 – 239 cm – Ben placering: ca. 17,5 cm / 32,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)
Bordlængde fra 240-450 cm – Ben placering: ca. 22,5 cm / 37,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)

Beregn ca. målet mellem benene: Vælg ønskede placeringsmål +8cm (ved et 80x40mm profil) x 2 minus bordets længde.

F.eks: (21,5+8) x 2 – 300cm = 241cm mellem bordben.

I enkelte tilfælde kan den ene placering dog være blindet af, hvis man tilvælger tillægsplader.

Har du brug for special placering af bordben – kan vi også sagtens dette.


Hvad betyder 2+2?

2+2 betyder, at hver planke er udarbejdet af 2 stykker træ.


Vi har bestilt levering, hvordan ankommer bordet?

Bestiller man et bord kommer det i 2 kolli. Bordpladen for sig og benene for sig. Du skal selv stå for indbæring samt monteringen (medmindre du har bestilt indbæring/opsætning). Ben monteres hurtigt via medfølgende skruer (16stk) og umbrachonøgle.


Hvordan samler man bordplade og ben?

Bordben monteres via medfølgende skruer (16stk) og umbrachonøgle. Brug med fordel bukke og placer bordet herpå, efterfølgende monteres ben under, og bukke fjernes.


Hvorfor er leveringstiden 8-12 uger?

Plankerne skal i ovnen og tørre inden bearbejdningen kan starte. Det er vigtigt, at plankerne tørrer ned til den helt rigtige fugtighed. Dette må og kan ikke forskyndes. Ligeledes speciallaves 90% af alle solgte borde, hvorfor der må påregnes leveringstid. Kan man ikke vente, er man meget velkommen til at vælge et af de borde, vi har stående i vores Silkeborg-showroom.


Kan I lave tillægsplader?

Ja, vi kan sagtens lave tillægsplader til rektangulære plankeborde. Vi laver dog ikke tillægsplader til runde borde samt sildebensborde.


Tillægspladen flygter ikke helt med bordet, er det en fejl?

Vi arbejder i massivt træ, som altid vil “arbejde”. Derfor kan der være forskel i højden/bredden fra overgangen fra tillægsplade til bord. Dette er helt forventeligt og er en del af den forventelige charme på et plankebord.


Kan man få træben til Sildebensborde?

Desværre anbefaler vi ikke træben til massive sildebensborde pga. vægten af toppladen.


Får det vandmærker af kolde drikke?

Tid er en faktor ang. vandmærker. Ved forholdsvis kort tid sker der ikke noget. Ved længere tids påvirkning på bordpladen kan vi ikke garantere, at der ikke kommer mærker efter væsker. Det er dog nemt og hurtigt at fjerne igen med let slibning og oliering. Tilkøber man behandling med GL special olie, er overfladen meget mere hårdfør.


Laver I udendørs borde?

Vi kan sagtens lave udendørs plankeborde. Generelt anbefaler vi altid 3 hele planker til udendørs brug. Spændet i plankerne er mindre desto smallere bredden er på den enkelte planke. Derved arbejder plankerne mindre ved brug af 3 planker i stedet for 2 planker.

Ligeledes anbefaler vi altid en “børstet” overflade til udendørs brug, da vejr og vind er et meget hårdt miljø at udsætte træet for, hvorfor svindrevner må påregnes. Øjet “tilgiver” bedre revner, hvis overfladen er af rustik karakter. Er overfladen “børstet”, vil man selvfølgelig IKKE få splinter i fingerne ved berøring/brug.


Vil træet arbejde efter vi har modtaget bordet?

Træ er et levende materiale, som arbejder i forhold til miljøet, det er placeret i. Dvs. træet kan ændre form(vride sig/bue/hænge). Ligeledes er svindrevner i træet en del af den forventede patina. En svindrevne karakteriseres som en revne i træet og kan variere meget i størrelse – halvt eller helt igennem/på tværs af planken/blokken. Vrid ifm. svindrevne kan også forekomme. Svindrevner udfyldes nemt og hurtigt via “metode 1”, så væske og madrester ikke ender i revnen. Vi anbefaler at bruge Wood Repair E800 Aqua+.

Metode 1: Sæt malertape omkring revnen og pres filler i revnen. Fjern malertapen og “glit” forsigtigt på tværs af revnen med fugtig klud eller fugtig svamp.

Når filleren er hærdet op, vil der oftest være en lille “fordybning” der, hvor revnen har været. Ønsker man, at udfyldningen skal være 100% i niveau med bordfladen, vælges metode 2. Denne metode anbefales kun til genslibning og fuld opfriskning, hvilket kræver lidt mere arbejde – så vent gerne med dette, indtil du alligevel synes bordet trænger til en fuld opfriskning.
Metode 1 kan ses udført i praksis i videoen på siden her.

Metode 2: Fyld filler i revnen og lad det hærde op i 2-6 timer. Slib (gerne med maskine) hele overfladen på bordet plan. Gentag om nødvendigt påføring af filler og slib det igen plan med bordfladen. Påfør nu olie. Vi anbefaler Rubio Monocoat 2C – OBS: Følg anvisningen nøje. Olien købes her.

Metode 2 kan ses udført i praksis i videoen på siden her.

Sildebensbordene kan krumme / bue, alt efter miljøet det er placeret i. Da træ er et levende materiale er dette helt naturligt og en del af det man forventer af et bord i massive materialer.

Kommer du snart forbi?

Silkeborg Showroom:
ByMAIN ApS
Funder Dalgårdsvej 22
8600 Silkeborg
CVR.: 41024348

Åbningstider Silkeborg:
Lørdag: 10.00 – 13.00
Vi åbner gerne uden for åbningstid.
Ring og book tid: Tlf.: 50 28 28 29

—————————–

København Showroom
(Ubemandet)
Rosendal 2
2860 Søborg

Åbningstider København:
ALLE dage: 8.00 – 22.00:
Læs mere HER

—————————–

 

Skriv til os: