Plankebord eg
2 planker(2+2)
300 x 120 cm

Kr.22.975

Vejl. pris: Kr.30.995

L x B: 300 x 115-120 cm
Træsort: 
Eg
Antal planker: 
2 planker (2+2)
Kant:
ART Naturkant
Behandling:
Let brunpigmenteret ophærdet olie
Overflade: 
Glat
Bentype: 
Base dobbelt X-ben (10x10cm)

Configure Products
3D Konfigurator
Prøv vores forudfyldt ”KONFIGURATOR” og design dit eget spisebord efter dine mål og ønsker.
Bestiller du online kan produktet variere ud fra viste billeder. Du er yderst velkommen til at komme og se, mærke og dufte produkterne i vores showroom i Silkeborg eller København og få en snak om netop jeres drømmebord. Dette bord er et eksempel på hvordan det kan se ud og er nødvendigvis ikke på lager.
Vi har masser af færdige borde stående i vores Silkeborg showroom til direkte afhentning!

Kategori: Varenummer (SKU): BM4677 Tags:

Beskrivelse

 

Plankeborde har mange fordele

Plankeborde har i de seneste år vundet stor popularitet inden for både hjemmeindretning og kontormiljøer. Et plankebord har en naturlig og rustik charme, der kan tilføje personlighed og varme til ethvert rum. Det er også en holdbar og praktisk løsning, der kan modstå daglig brug i årevis.

Dette plankebord har en størrelse som gør det muligt at rumme mange mennesker og samle folk omkring bordet, som det centrale sted i hjemmet. Den naturlige finish på egetræet tilføjer en varm og indbydende følelse til rummet og gør det let at matche med andre møbler og dekorationer.

 

Hvilket plankebord får du her

Dette store plankebord er udarbejdet af 2 planker (2+2) som er ovntørrede og som omhyggeligt er monteret med tværliggende metalafstivere.

Stellet er af dobbelt X-base i 10×10 cm profil udført i sort pulverlakeret stål. Benene monteres via nedfræste beslag og skrue med umbraco. Mulighed for justering af ben placeringen. Desuden er der mulighed for montering af justeringsskrue i bunden af hver bordben. Således vil bordet kunne justeres ind.

Samlet set er dette plankebord et fantastisk valg til både privaten, men også for virksomheder, der ønsker at tilføje en naturlig og varm følelse til deres kontor eller mødelokale. Med dens solide og holdbare konstruktion, naturlige finish er dette plankebord et funktionelt og praktisk valg, der også er smukt at se på. Man får her et imponerende stykke håndværk, som vil vare i mange år fremover. Derudover er et plankebord som dette nemt at rengøre og vedligeholde, hvilket betyder at man ikke skal bruge unødvendigt meget tid på at vedligeholde, for at få bordet til at holde i årtier frem.


Du bestemmer mål, træsort, kant m.v!

DU bestemmer mål, træsort, kant, tillægsplade, overflade, bentype, højde, farve osv. Prøv vores Konfigurator, tryk på “KONFIGURER” øverst, under pilen. Vi har udfyldt specifikationerne for dette bord på forhånd, så du behøver kun at ændre det mest nødvendige:)

Når du er færdig har du DIN pris og kan tilføje til kurven direkte.

Yderligere information

Vægt 120 kg
Størrelse 300 × 120 cm
Antal planker / form

Tillægsplade

Træsort

Pigmentering

Bentype

Kant

Overflade

FAQ

Hvor tykke er plankebordene?

Vores plankebord er ca. 34-38mm alt efter hvor meget høvlen er nødsaget til at høvle af plankerne. Ønsker man 50mm tyk kan dette også laves i en 2+2 med renskåret med listekant under.

Hvor højt er bordet?

69 cm til underkant uden brug af stilleskruer. Ved brug af stilleskruer er det ca. 70cm til underkant. Plankernes tykkelse er som standard ca. 34-38mm.

Total højde som standard: ca. 72,6 / 73,6 Bemærk: Vi kan sagtens lave benene i specialhøjde så de passer lige nøjagtig dit behov.

Hvor mange kan sidde omkring et rundt bord?

For at finde DIN optimale størrelse på et RUNDT bord, kan vi benytte følgende formel for udregning: Ønsket plads for hver gæst x antal ønskede pladser / pi(3,14) = Bordets optimal diameter.
F.eks: 65cm x 8 pladser / 3,14 = Ø165cm

Det er også muligt at udregne hvor meget plads en gæst har ved et givent bords Ø: Bordets diameter(Ø) / antal ønskede sidde pladser x 3,14 = Antal cm til hver gæst F.eks: Ø160 bord / 8 pladser x 3,14 = 62,8 cm per kuvert

Hvor er bordbenene placeret?

Bordbenene kan sidde i to positioner. Bordet er som standard født med disse (I visse tilfælde kan den inderste position være blændet af, hvis bordet er med tillægsplader)

Bordlængde fra 80-139 cm – Ben placering: ca. 10,5 cm / 25,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)

Bordlængde fra 140 – 239 cm – Ben placering: ca. 17,5 cm / 32,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)

Bordlængde fra 240-450 cm – Ben placering: ca. 22,5 cm / 37,5 cm fra bordkant til start ben (ved et 80x40mm profil)

Beregn ca. målet mellem benene: Vælg ønskede placeringsmål +8cm (ved et 80x40mm profil) x 2 minus bordets længde.

F.eks: (22,5+8) x 2 – 300cm = 241cm mellem bordben.

I enkelte tilfælde kan den ene placering dog være blindet af, hvis man tilvælger tillægsplader.

Har du brug for special placering af bordben – kan vi også sagtens dette.

Hvad betyder 2+2?

2+2 betyder, at hver planke er udarbejdet af 2 stykker træ.

Vi har bestilt levering, hvordan ankommer bordet?

Bestiller man et bord kommer det i 2 kolli. Bordpladen for sig og benene for sig. Du skal selv stå for indbæring samt monteringen (medmindre du har bestilt indbæring/opsætning). Ben monteres hurtigt via medfølgende skruer (16stk) og umbrachonøgle.

Hvordan samler man bordplade og ben?

Bordben monteres via medfølgende skruer (16stk) og umbrachonøgle. Brug med fordel bukke og placer bordet herpå, efterfølgende monteres ben under, og bukke fjernes.

Kan I lave tillægsplader?

Ja, vi kan sagtens lave tillægsplader til rektangulære plankeborde. Vi laver dog ikke tillægsplader til runde borde samt sildebensborde.

Får det vandmærker af kolde drikke?

Tid er en faktor ang. vandmærker. Ved forholdsvis kort tid sker der ikke noget. Ved længere tids påvirkning på bordpladen kan vi ikke garantere, at der ikke kommer mærker efter væsker. Det er dog nemt og hurtigt at fjerne igen med let slibning og oliering. Tilkøber man behandling med GL special olie, er overfladen meget mere hårdfør.

Laver I udendørs borde?

Vi kan sagtens lave udendørs plankeborde. Generelt anbefaler vi altid 3 hele planker til udendørs brug. Spændet i plankerne er mindre desto smallere bredden er på den enkelte planke. Derved arbejder plankerne mindre ved brug af 3 planker i stedet for 2 planker.

Ligeledes anbefaler vi altid en “børstet” overflade til udendørs brug, da vejr og vind er et meget hårdt miljø at udsætte træet for, hvorfor svindrevner må påregnes. Øjet “tilgiver” bedre revner, hvis overfladen er af rustik karakter. Er overfladen “børstet”, vil man selvfølgelig IKKE få splinter i fingerne ved berøring/brug.

Vil træet arbejde efter vi har modtaget bordet?

Træ er et levende materiale, som arbejder i forhold til miljøet, det er placeret i. Dvs. træet kan ændre form/vride sig. Ligeledes er svindrevner i træet en del af den forventede patina. En svindrevne karakteriseres som en revne i træet og kan variere meget i størrelse – halvt eller helt igennem/på tværs af planken/blokken. Vrid ifm. svindrevne kan også forekomme. Svindrevner udfyldes nemt og hurtigt via “metode 1”, så væske og madrester ikke ender i revnen. Vi anbefaler at bruge Wood Repair E800 Aqua+.

Metode 1: Sæt malertape omkring revnen og pres filler i revnen. Fjern malertapen og “glit” forsigtigt på tværs af revnen med fugtig klud eller fugtig svamp.

Når filleren er hærdet op, vil der oftest være en lille “fordybning” der, hvor revnen har været. Ønsker man, at udfyldningen skal være 100% i niveau med bordfladen, vælges metode 2. Denne metode anbefales kun til genslibning og fuld opfriskning, hvilket kræver lidt mere arbejde – så vent gerne med dette, indtil du alligevel synes bordet trænger til en fuld opfriskning.

Metode 2: Fyld filler i revnen og lad det hærde op i 2-6 timer. Slib (gerne med maskine) hele overfladen på bordet plan. Gentag om nødvendigt påføring af filler og slib det igen plan med bordfladen. Påfør nu olie. Vi anbefaler Rubio Monocoat 2C – OBS: Følg anvisningen nøje. Olien købes her.

Metode 2 kan ses udført i praksis på siden her.

 

silkeborg_showroom_min

Billede fra ByMAIN Silkeborg showroom

Udstillingslokaler

Kommer du snart forbi?

Du kan altid besøge vores showrooms for indretningsrådgivning, se farveprøver eller for at se dine yndlingsdesigns. Vi hjælper dig gerne med at sammesætte dit nye møbel med vores 3d designer.

Det siger vores kunder